Effektmåling af online markedsføring

En væsentlig fordel ved online markedsføring er, at detaljeret effektmåling er meget mere realiserbart end for offline markedsføring - her beskriver vi hvordan man overvåger hvilke markedsføringskampagner der giver overskud.

Webanalyse på hjemmesiden

Webanalyse vil sige, at analysere på hvilke besøgende der er på dit website, hvor de kommer fra, og hvad de foretager sig.

Et godt webanalyse system kan spore hvornår der er salg på hjemmesiden, og hvor disse kunder kommer fra - på denne måde føres salget tilbage til den markedsføringskampagne som er årsag hertil.

Ved at sammenligne omkostningen for markedsføringskampagnen med det generede salg, kan man lave en kvalificeret vurdering af om kampagnen er en succes eller ej.

SEM/PPC

Ved SEM (Search Engine Marketing), eller mere specifikt PPC (Pay-pr.-click), hvor man betaler for hver enkelt besøgende, kommer effektmålingen især i centrum.

Lad os tage en Google AdWords kampagne som eksempel: en bilforhandler som har en AdWords annonce på ordet "Opel".

Hvis han er villig til at betale meget for hvert klik kan han få rigtig mange potentielle kunder ind, men hvis han reducerer hvad han vil betale, bliver det meget billigere at køre kampagnen, men han halverer mængden af besøgende:
Høj klikpris: 1000 besøgende á 10kr i gennemsnit = 10000kr/måned
Lav klikpris: 500 besøgende á 5kr i gennemsnit = 2500kr/måned

Med et webanalyse system kan han måle hvor mange salg han har på sin AdWords kampagne, og også se hvor meget omsætning han i gennemsnit generere pr. besøgende.

Hvis han i gennemsnit sæger en bil til hver 3000 besøgende, og disse biler i gennemsnit koster 150000kr, vil webanalyse systemet vise at værdien af en besøgende fra "Opel" kampagnen er 150000kr/3000 = 50kr.

Han ved hans fortjænste er 30%, så hans dækningsbidrag for hver besøgende er 50kr * 30% = 15kr.

De 500 besøgende á 5kr kan altså godt betale sig, men kan de 1000 besøgende á 10kr?

Ikke når han kan få de 500 for 2500kr/måned - de næste 500 koster 10000kr-2500kr = 7500kr, hvilket er 7500kr/500 = 15kr pr. klik.

Kontakt

Tag et møde med os, hvor vi snakker om fordelene din virksomhed kan have af at implementere PathShaper.